Døren
af Melih Cevdet Anday (1915-2002)
på dansk ved Ismail Haydar Aksoy
Jeg passerer forbi træet
Træet er på sit sædvanlige sted
Skulle jeg pludselig vende mig om og kigge?
Jeg går på kolde sten
Min hud varmes helt op
Hvad er dog denne brand og dette helvede?
Jeg placerer solen ved siden af mig
Jeg lukker havet op foran mig
Træ, sten, sol, hav er sultne
Og hjælpeløse
Jeg er også en af jer
Jeg er på mit sædvanlige sted ligesom træet
Kold ligesom stenen
Varm ligesom solen
Ligeså bekvemmelig som havet.
En dag har jeg sagt til mig selv
Nå, så har jeg også øjne
Ligesom mine hænder og fødder.
Jeg fandt denne sandhed med min hjerne.
I første omgang blev mine hænder og fødder kloge
Senere fik min løftede hjerne hænder og fødder
Fra nu af er der tale om samarbejde
Det var mig, der væltede denne dør
Jeg var ligesom gale, ligesom dyr
Pludselig traf jeg
Dette fortabte
Dette lykkelige forsikrede naturlige
Dette ærlige rene første univers
